Søndag d. 22 Marts 2026
kl. 17.30
Vi byder på en uforglemmelig aften med nogle af Danmarks dygtigste køkkenchefer. Vi har samlet næste generation af ambitiøse og knivskarpe kokke, som enten bejler eller allerede har fået den eftertragtede Michelin stjerne til deres anerkendte restauranter rundt om i landet.
Til dette specielle event, har vi sammensat en menu på konkurrence niveau, med teknikker som er oppe i tiden. Der vil være elementer, sammensætninger og teksturer som er noget ud over det sædvanlige, skabt i passion og tilstræbelser på det ypperste. Et must hvis man er til højeksplosiv gastronomi, nysgerrig på tidens trend, til potente smage, gerne vil være med hvor tingene sker, og bare elsker at blive forkælet. Det bliver en aften hvor alle gir den fuld gas.
Steffen Snitgaard
Steffen Snittgaard, Fakkelgaardens egen køkkenchef, som efterhånden har været med til lidt af hvert. Tidligere arbejdet på berømte Michelin restauranter, som Søllerød kro, Dragsholm Slot, og senest gastronomisk chef på projektet Marsk Camp. Han er nomineret til årets gris 2026 ved den danske madanmelder forening, og været med i opløbet om årets snack 2025 i den danske spiseguide.
Bjarke Jeppesen
Er til daglig køkkenchef på Tree Top på Munkebjerg hotel ved Vejle. Vinder af årets kok 2024, deltagere på kokkelandsholdet og har vundet et hav af priser, bla. kartoffelprisen i 2019 og 2022. Bjarke elsker det tekniske, det overraskende og fordybelsen i den mindste detalje. Det er kun et spørgsmål om tid, inden han får trukket en Michelin Stjerne til sin restaurant.
Søren Birch
Køkkenchef og medejer af Restaurant Alimentum i Aalborg. Har i flere år været tildelt Green Star for sit store bæredygtighedssamarbejde i Michelin, og her i 2025 modtaget sin første Michelin stjerne. En kæmpe præstation, og fantastisk for Aalborg, nu at være repræsenteret i den anerkendte guide. Søren arbejder med fra ”jord til Bord” konceptet, dyrker selv grøntsagerne, og har stor fokus på økologi, dyrevelfærd, og råvarernes karakter.
Christoffer Sørensen
Køkkenchef på dennyåbnede Restaurant Lille Mølle, placeret i en af Københavns mest historiske bygninger på Christianshavn, med tråde tilbage til 1669. Her mødes flere hundrede års kulturarv med den moderne nordiske gastronomi. Han modtog prisen som ”Michelin Young Chef Award i 2024”, været køkkenchef på den tidligere et stjernet Michelin restaurant Studio i KBH., og deltaget i grønne kokketræf med fokus på det vegetariske og grønne køkken. Han har også en tilgang med årstidens råvarer, lokale ingredienser og moderne gastronomisk håndværk.
Nicolaj Møller
Køkkenchef & Ejer af AYA Dining som leverer kompromisløs gastronomi i absolut særklasse til private events og eksklusive firma arrangementer, bryllupper og high- end catering. Et stjerneskud på den danske gastronomiske himmel, som nu er gået sine egne veje. Tidligere køkkenchef på Tree Top, som blev nomineret til årets restaurant i samme forbindelse. Vinder af årets østers på Rømø og flere andre priser.
Fem kæmpe talenter, 5 personlige retter, 5 udvalgte vine, små individuelle snacks ledsaget af frisk og sprudlende champagne. En oplevelse i vente. Pris 1995,- værelser á 1799,- inkl. morgenmad
Reservation til juleplatten kan ske ved at kontakte receptionen på info@fakkelgaarden.dk
eller på telefon: +45 74 67 83 00.