Fakkelgaarden holder lukket fra d. 22. december til d. 14. januar 2025, klik her for at se mere →

Handelsbetingelser

Ved booking af Værelse

Gæsten kan uden beregning rettidigt annullere reservationen indtil dagen inden ankomst kl. 12:00. Annullering senere end dette, medfører et gebyr svarende til den samlede pris på opholdet, samt eventuelle tilkøb.

Annullering skal ske på mail til Info@fakkelgaarden.dk med emne: ANNULLERING

Udebliver gæsten fra en reservation sidestiller Fakkelgaarden dette med en annullering og reservationen afregnes fuldt ud.

Reservationsændringer sidestilles med annullering, såfremt ændringerne medfører afkortning af opholdets længde eller en reduktion i antallet af værelser. Eventuelle tilkøb kan ligeledes annulleres indtil dagen inden ankomst kl. 12:00, hvorefter disse afregnes fuldt ud.

 

Ved booking af opholdspakker

Ved booking af opholdspakker trækkes opholdets pris på betalingskortet på bookingtidspunktet. Denne booking kan hverken ændres eller annulleres.

 

Ved booking af bord til særlige eventaftener

Ved booking af vores særlige eventaftener / temaaftener er gæsten berettiget til at annullere booking uden beregning op til 14 dage før arrangementet. Herefter har gæsten ikke mulighed for refusion.

 

Gruppereservationer

Ved reservation af 4 værelser eller derover gælder følgende afbestillingsregler

  • Frem til kl. 12:00, 8 uger inden ankomst kan gæsten vederlagsfrit afbestille op til 100 % af reservationen.
  • Frem til kl. 12:00, 4 uger inden ankomst kan gæsten vederlagsfrit afbestille op til 50 % af reservationen.
  • Frem til kl. 12:00, 7 dage inden ankomst kan gæsten vederlagsfrit afbestille op til 25 % af reservationen.
  • Frem til kl. 12:00 dagen inden ankomst kan gæsten vederlagsfrit afbestille op til 10 % af reservationen.
  • Ved afbestilling efter kl. 12:00 dagen inden ankomst afregnes reservationen fuldt ud.

 

Ankomst

Værelser er disponible fra kl. 15.00 på ankomstdagen.

 

Afrejse

Værelser skal forlades senest kl. 11:00 på afrejsedagen

Forlades værelset senere end ovennævnte tidspunkter kan Fakkelgaarden kræve afregning for en ekstra overnatning.

 

Erstatningsansvar

Såvel gæsten, som Fakkelgaarden er forpligtet til at overholde reservationsaftalen.

I tilfælde af force majeure og force majeure lignende situationer kan Fakkelgaarden imidlertid ikke holdes ansvarlige for annullering uden varsel. Ved force majeure forstås ekstraordinære forhold, som er uden for Fakkelgaardens direkte kontrol, herunder bl.a. brand, vandskade, strejke/ lockout, samt sygdom i medarbejderstaben.

Eventuel erstatning i forbindelse med aftalens manglende overholdelse i alle andre tilfælde end ved force majeure kan ikke overstige reservationens samlede pris og eventuelle indirekte tab, såsom avancetab, dækkes således ikke.

 

Værdigenstande/opbevaring af bagage m.v.

Fakkelgaarden kan ikke holdes ansvarlig for bortkomst eller tyveri af værdigenstande/bagage på værelser, i restauranten eller på hotellets øvrige arealer.

 

Glemte genstande

Værdigenstande og/eller bagage efterladt eller glemt på værelser og hotellets arealer opbevares i 3 måneder efter afrejse. Eftersendelse af genstande kan ske mod betaling af et ekspeditionsgebyr på 100,- kr., samt forsendelsesomkostninger.

 

Parkering

Fakkelgaarden kan ikke holdes ansvarlig for hærværk eller tyveri af/i det parkerede køretøj på hotellets arealer.

 

Rengøring

Rengøring af værelserne foregår dagligt mellem kl. 11 og 14.

Fakkelgaarden er berettiget til at undlade rengøring, hvis rengøringen vanskeliggøres af bagage eller andre genstande tilhørende gæsten. Ved ophold af længere end tre dages varighed skiftes sengelinned ved behov.

 

Konferencer & større arrangementer

Der skal betales et reservationsgebyr for alle bestilte arrangementer.

Ved indbetaling af reservationsgebyret bekræftes arrangementet.

Kr. 5.000, – For mindre selskaber (20-35 personer)

Kr. 10.000, – For større selskaber (35+ personer)

 

Hele konferencen/arrangementet/ inkl. værelser og lokaler: arrangementet kan senest annulleres, uden omkostninger, 3 mdr. før ankomst. Hvis dette gøres efter denne frist, vil Fakkelgaarden opkræve 50 % af det aftalte.

Annulleres konferencen / arrangementet mindre end 30 dage før ankomst skal der betales 100% af bekræftede arrangement.

Endelig besked om antal, skal meddeles senest 7 dage før arrangementet.

I tilfælde af force majeure og force majeure lignende situationer kan Fakkelgaarden imidlertid ikke holdes ansvarlige for annullering uden varsel. Ved force majeure forstås ekstraordinære forhold, som er uden for Fakkelgaardens direkte kontrol, herunder bl.a. brand, vandskade, strejke/ lockout, samt sygdom i medarbejderstaben.

Der tages sædvanligt forbehold for statsmagtsindgreb over for hotelbranchen som f.eks. afgiftsændringer eller lignende, der berettiger til tilsvarende prisforhøjelser.

Ved afholdelse af private selskaber som fødselsdag, bryllup mm. forpligtes selskabstageren, at erstatte mulige skader forvoldt på hotellets inventar. Dette kan ske i form af deres forsikring eller andet.

Alle priser er totalpriser inkluderet moms, service og miljøtillæg.

Der opkræves gebyr for betaling med kreditkort i henhold til gældende lovgivning.

 

Gavekort

Gavekort købt hos Fakkelgaarden Hotel og Restaurant, gælder 3 år fra udstedelsesdato jf. købeloven. Ligeledes er der 14 dages fuld returret på købte gavekort.

Derefter kan værdien af et gavekort altid benyttes ved bestilling af vores produkter og ydelser.

Bruger du ved benyttelse ikke hele beløbet, får du det resterende beløb på et nyt gavekort.

(udløbsdatoen vil forblive den oprindelige).

Gavekortet kan ikke ombyttes til kontanter. Det er ikke muligt at bytte dit gavekort til et nyt gavekort.

Dit gavekort er et ihændehaverbevis. Det betyder at gavekortet ikke kan erstattes hvis man mister det. Det vil altid være den person som er i besiddelse af gavekortet, som kan indløse det. Gavekortet kan sidestilles med kontanter, som heller ikke vil kunne erstattes såfremt man mister dem.

Fakkelgaarden Gaardhaven Gourmetrestaurant