Karriere
bliv en del af Fakkelfolket
Vi er altid på udkig efter nye stjerner til holdet
På Fakkelgaarden er der rig mulighed for at udfolde karrieredrømmene og skabe sig en karriere i hotel- og restaurationsbranchen. Som medarbejder har du et stort ansvar i hotellets daglige drift og vores fremtidige udvikling. Vi er altid på udkig efter nye engagerede medarbejdere, som har sans for detaljen og som trives i et dynamisk miljø, hvor ingen dage er ens.
Receptionist
centralt bindeled
Kommunikationssjæl med bredt ansvar
Som receptionist på Fakkelgaarden har du ansvaret for at give gæsterne en fremragende service fra det øjeblik, de træder ind af døren, og til de forlader hotellet igen. Vores receptionister har mange bolde i luften og kan lide at jonglere mellem flere forskellige arbejdsopgaver. Alt i mens de er smilende, imødekommende og brænder for at yde en sublim service.
“Jeg startede som receptionistelev i efteråret 2022, og der gik ikke mange dage, før jeg følte mig hjemme. Mine kollegaer har været meget imødekommende fra dag ét, og de er altid klar til at dele viden og lære fra sig. Jeg værdsætter hverdagens kombination af rolige stunder, hvor der er tid til at fordybe sig i receptionistfaget og de mere travle stunder, hvor tingene går stærkt.”
Linea, Receptionistelev
TJENER
med gæsten i højsædet
Professionel service i øjenhøjde
Som tjener er det altafgørende, at du har en god fornemmelse for gæsternes behov. Du skal lægge en stor stolthed i dit fag, dyrke detaljer og altid gøre dét ekstra for at opfylde gæsternes ønsker. Som tjener på Fakkelgaarden er du i besiddelse af en stor faglig viden omkring vin og gastronomi, og du har lysten til at sætte dit personlige aftryk på den daglige service i restauranten.
”At være tjener på Fakkelgaarden er et meget afvekslende job. Jeg møder nye gæster med forskellige behov hver eneste dag. Jeg sætter pris på at give gæsterne en god service i restauranten i løbet af aftenen og senere på aftenen servere nogle lækre drinks i baren.”
Tyll, Tjener
KOK
kulinarisk createur
Sans for æstetik og smag
Som kok på Fakkelgaarden skal du sætte pris på at arbejde med de bedste, ofte lokale råvarer og fremtrylle menuer til gæsterne, der emmer af kvalitet og smag. Du skal have sans for æstetik og have lyst til at yde dit ypperste for, at alle gæster får den gastronomiske oplevelse, de forventer. Du er som kok en del af et ungt og dynamisk team, hvor alle bliver set og hørt, og hvor alle har samme indstilling til, at arbejdet skal være sjovt og ambitiøst.
“Jeg sætter pris på, at man gør sig umage og kræser for maden og samtidig har muligheden for at lære og udfolde sig på et højt gastronomisk niveau.”
Kenneth, Kok
På Fakkelgaarden lærer jeg ikke bare at lave mad og at arbejde med de bedste råvarer:
Jeg føler det åbner op for bedre muligheder senere i livet, fordi det er en arbejdsplads, hvor der er plads til udvikling både fagligt, men også personligt.
Steffen, Kok
Fakkelgaarden har givet mig mulighed for at kombinere mit studie med arbejde, og jeg får lov til at arbejde med dét, som jeg synes er spændende. Jeg får igennem mit studiejob lov til at udvikle mig selv fagligt og sparre med dygtige kollegaer.
Sarah, Marketing/receptionist
Jeg har fornøjelsen af at være en del af et engageret og professionelt team. Ansvaret for vores gæster har modnet mig, samt givet mig gode muligheder for min videre karriere. Omgivelserne og menneskerne har dannet de perfekte rammer for mit sabbatår.
Ronja, Receptionist
Som receptionist er ingen dage ens, og det er altid fedt at komme tilbage fra et skoleophold og få lov til at bruge sine færdigheder i praksis. Min elevtid på Fakkelgaarden – både som tjener og receptionist – har givet mig mulighed for at udvikle mig på mange forskellige områder.
Natasja, Receptionist